Det er jo december, og det betyder jul...også på Hawai'i selvom der er strand, palmer og 26-27grader, faktisk gør det bare endnu sjovere... Når man render rundt på stranden med nisse hue, eller spiser rissengrød med udsigt til palmer.
Blandt andet har de 2 kære nordmænd Susanne og Hallvard, indført juling, som også er en bollefest. Her mødes vi, efterhånden en hel del, hos dem, hvor Susanne har bagt superlækre boller, næsten som farmors, og så drikker vi ellers varm kakao, mens vi ser afsnit af den Norske Julekalender Nissene på Låven (Nisserne på loftet) som er en supersjov julekalender, se den hvis du få mulighed for det...
På skolen er der mange forskellige studenter organisationer som arrangerer det ene og det andet. Den mest prestige fyldte fest er dog The Scandinavian Christmas party, som holdes af den svenske studenter organisation. Dette er en meget formel julefest, som normalt holdes på The Royal Hawaiian Hotel, men da dette er under ombygning blev det flyttet til Kahala Resort, som måske er øens fineste hotel, Obama boede bl.a. der da han var herovre...
Påklædning var Suit and Dress, og skolens præsident kom og holdte tale, og så var der ellers gløg og svensk julebord. Der var endda risengrød, og jeg sværger, den smagte sku næsten som mors...:)

Det er ikke kun skøre skandinavere der render rundt og fejre jul. Honolulu har hvert år en kæmpe jule parade kaldet City Lights, med mange biler, og også en form for festival...
Tror helt sikkert jeg har holdt mere jul herovre i december, end jeg gør normalt derhjemme, men hvad gør man ikke for at finde på en undskyldning til at feste :)
