Så var det afrejse dag fra DK. Jeg havde overnattet i Struer, så min far kørte mig til Karup, hvor jeg skulle flyve fra lidt over 6. Turen gik til Kastrup lufthavn, så den første flyvetur var til at over se. Kl. ca. 9 gik turen fra KBH til Newark Airport, New York. Fly turen gik med at se 3-4 film, og snakke lidt med min sidemand, som var dansker og var på vej til Kentucky for at løbe en Ironman. Han havde da også været på Hawaii sidste år for at deltage i verdensmesterskabet som bliver holdt der hvert år. Han deltager gerne i 2-3 Ironman om året, så det var nu meget interessant at snakke med ham. Turen varede ca. 9½ time, det var nu ikke så slemt, men alligevel var jeg lidt færdig, så glædede mig ikke lige frem til den næste tur på 10½ time til Honolulu. Men jeg tænkte nu mere på at jeg kun havde 1½ i Newark, hvor jeg skulle nå at hente min bagage, og checke den ind igen (Nye sikkerhedsregler). Men det gik heldigvis rimelig smertefrit så jeg nåede mit næste fly uden problemer.
Den næste flyvetur virkede meeeeget lang, og gik igen med læsning, se en film eller 2 og snakke med sidemanden. Jeg havde besluttet at jeg ville forsøge ikke at sove på hele turen da jeg ville lande lokal tid omkring kl. 18 så hellere gå i seng når jeg nåede hotellet. For at komme ind i den nye døgnrytme hurtigst muligt. Igen kom jeg til jeg til at sidde ved siden af en meget interessant person, John fra New Jersey, som gør sig en del i triathlon, så vi kunne rigtigt udveksle tips, om sport osv. Han skulle besøge nogle gode venner som bor lidt uden for Honolulu. Kort tid før vi landede havde jeg en mindre krise som gjorde at jeg blev nød til lige at tage en lille blunder :), men så var jeg også klar til den sidste del af rejsen.
Efter vi landede var fokus at få min bagage og finde ned til mit hotel i Waikiki. Bagagen blev fundet, og jagten gik derefter på en taxa der kunne få mig til en seng hurtigst muligt. Det var åbenbart ikke lige så nemt som jeg troede, men i stedet kom John og hele familien han skulle besøge forbi, og spurgte om jeg ikke ville have et lift. Så jeg fik en blomsterkrans om halsen, og så kørte de mig ellers til mig hotel, mens de fortalte en masse omkring Ø’en (O’ahu) og hvad vi så på vejen. Så super god måde at komme til Hawaii på må man sige. Jeg blev sat af ved hotellet efter en god halvtimes køretur. Fik mig et bad, og røg ellers rimelig hurtigt i kanen.